Bonaire - 2014

Afrejsedag

Marts måned har i år været ualmindelig hård ved os begge. Vi har begge haft ualmindeligt meget at se til og til trods for, at vi ofte bruger udtrykket "forglæde" om perioden op til en ferie, da har der i år ikke været tid til dette overhovedet. I går har vi derfor kæmpet med at nå alt det vi normalt ville have gjort uger før en afrejse. Alt er derfor i sidste øjeblik, og ret beset giver det ikke meget hygge. Normalt ville vi have taget toget til Düsseldorf - og det af 2 årsager. For det første elsker "fruen" at køre i tog, og for det andet er det jo dejligt, at man ikke skal tænke over, hvor bilen står mens man er væk. Denne gang er vi dog grundet flyets afgangstidspunkt tvunget til enten at overnatte i Düsseldorf lufthavn, eller også kører vi selv, og kan derfor få bare lidt søvn, men må så lide lidt over, at bilen står i Düsseldorf et eller andet sted. Vi skal køre 03:15, så det betyder også at vi skal op sådan omkring 02:15. Og det er f...... tidligt! Det forhindrer os dog ikke i at vågne før vækkeuret og begge ligge og tælle minutterne til vækkeuret ringer.

Vejene i Ruhr distriktet er lørdag morgen sådan 03:30 dejligt tomme. Vi har om ikke hele vejnettet for os selv, men det er godt nok tæt på. En tur der under normale forhold ville tage næsten 3 timer klares nu på én. Og det er vi faktisk ganske godt tilfredse med. Vi har valgt privat parkering og det koster sådan omkring de 58 € for 2 uger. Dette inkluderer, at vi bliver fragtet til lufthavnen, og selv "fruen" må medgive, at dette faktisk er væsentligt bedre end at køre med tog. Vi har faktisk slet ikke løftet en finger før vi bliver sat af ved indgang A i Düsseldorf. Foreløbigt er vi imponerede. Lad os se, hvordan verden ser ud når vi skal hente bilen igen.

Vi har på forhånd checket ind, så vi skal bare aflevere vores bagage. Da alt indtil videre er forløbet bedre end forventet må vi vente en times tid før vi kan komme af med bagagen. Men da kassen åbner går dette også forrygende hurtigt. Vi skal igennem den sædvanlige scanning - hvor vi som følge af lamper og blitz og fotoudstyr selvfølgelig skal tømme tasker og forklare, hvad vi her sådan har med. Det er dog alt sammen i orden - og vi har også på forhånd adviseret KLM om, at vi har den slags utensilier med, og så kan vi gå til gaten.

Vi skal her først flyve med en såkaldt "Cityhopper". Det er en relativt lille buttet flyver af fabrikatet Fokker. Den er lidt urolig i luften, hvilken ikke passer "fruen". Fuldt forståeligt, da hun gerne indrømmer, at hun er lidt nervøs for at flyve. Det er der godt nok ikke meget grund til, men ikke alt her i livet er lige rationelt. Amsterdam lufthavn imponerer igen. Jeg kan ikke sige, hvad det er, men den lufthavn ligger lige til højrebenet for mig. Skiltningen er logisk. Alt er placeret, hvor man forventer det, og det er faktisk en af de få lufthavne, hvor man har formået at indbygge højttalere så man som kunde faktisk kan høre og forstå, hvad der bliver sagt. Jeg må her virkelig rose dem der har konstueret denne lufthavn! Men da alt går så let som det går, da betyder det også at vi igen har ventetid ved gaten. Den slags kan man så lige bruge på endnu en scanning - denne gang en fuld kropsscanning. Jeg håber de har nydt at se mig klædt af til skinnet. At jeg så yderligere måtte finde mig i at blive befamlet i adskillige minutter derefter er en anden sag som jeg her undlader at udtale mig yderligere om.

Ankommet til Bonaire kunne vi nyde, at vi var nogle af de første der fik vores bagage. Det betød,at vi reltivt hurtigt kom igennem tolden og ud i den kaotiske åbne ankomsthal, hvor alverdens TAXI'er stod og ventede på de mange nyankomne turister. Desværre var lige vores TAXA ikke kommet, og her må jeg jo så igen rose og sige, at de andre TAXI chauffører var meget hjælpsomme med at finde ud af, hvad der var sket. Nuvel der var ikke sket noget, men vores mand var bare forsinket om end det kun var nogle ganske få minutter. Vi - og det inkluderer et yngre hollandsk par som også skal bo på Caribbean Club Hotel blev herefter kørt til et biludlejningsfirma, hvor vi fik udleveret en bil af et mærke, jeg aldig har hørt om før. 2 år gammel ifølge diverse papirer og rusten som havde den stået i en saltlage i 20 år. En frygtelig bil...

Jeg ved ikke, hvad det er med mig og udlejningsbiler på Bonaire. Denne bil er en katastrofe. Den kan næsten ikke bremse. Der er et slør i styretøjet på omkring 5-7 cm. I instrumentpanelet er der permanent i en advarselslampe der siger, at der er fejl på motoren (eller rettere - der er et anseeligt hul i udstødningsrøret) - og sådan kan jeg vist blive ved et stykke tid endnu. Men på dette tidspunkt har jeg altså været på benene i over 24 timer, så jeg orker ikke at brokke mig til nogen om noget. Vi kører de sidste kilometer ud til vores hotel, hvor en nyansat har fået lov til at tage imod os. Hun kæmper for at gøre et godt arbejde, men der er godt nok mange spørgsmål hun ikke kan svare på - men det venter vi så bare med til i morgen - der er der sikker nogle andre der kan svare. Vi får vores nøgler, og så går det ellers til vores Studio-lejlighed, hvor vi i en fart pakker ud. Klæber en krog i loftet og monteret et myggenet, og så går vi ellers i seng og forsøger at indhente det der tydeligvis har manglet hele dagen.