Bonaire Ferie 13. - 27. Juni 2009

Fakta om Bonaire

Øen Bonaire er ukendt blandt de fleste Danskere. Når man siger at den hører til de Hollandske Antiller ser folk ud som om det hjalp dem, men ret beset er det de færreste der ved hvor det ligger. Curacao har de fleste hørt om - men Bonaire... Nej - det er en ukendt plet på jorden. Jeg håber med denne beskrivelse her at hjælpe lidt på vej.

Obelisk - OranjeBonaire har haft en noget omtumlet tilværelse op igennem historien. Da øen som sådan ikke har nogle naturlige ressourcer og der ikke findes naturligt drikkevand på øen har det heller ikke ligefrem været en ø, som man har stræbt efter at eje. En ting har øen dog haft masser af - sol og havvand. Derfor blev øen primært brugt til at producere salt. Det var da også til dette formål at Holland valgte at tilegne sig øen. Det lokale sprog er kraftigt påvirket af de forskellige ejere der har været igennem tiden, og sproget er derfor i dag en "skøn" blanding af en masse forskellige sprog. Slaverne knoklede på øen det bedste de havde lært, og producerede ganske imponerende mængder af dette hvide guld. Salt blev produceret i forskellige kvaliteter, og op langs vestkysten blev der placeret 4 store obelisker i forskellige farver repræsenterede de Hollandske flag samt "Oranje", og ud fra dette kunne skibene, der kom for at hente salt se, hvor de skulle ligge til for at få den kvalitet af salt de var ude efter. Salt er den dag i dag øens primære indtægtskilde. Turismen er også vigtig og står i dag for den største del af beskæftigelsen på øen. Turismen som vi ser den i dag, blev initeret af "Captain Don" som byggede det første - og nok også det mest kendte - hotel på øen. Bedre kendt som Captain Don's. Værdien af naturen blev tidlig erkendt og en stor del af naturen på øen er i dag udlagt som nationalpark - bedre kendt som Washington-Slaagbai National Park. Det drejer sig om ca. 20% af den nordlige del af øen samt fra kysten og ned til 60 meters dybde. Dette har været medvirkende til, at man har kunnet bevare øens enestående natur, og at vi dykkere, der interesserer os for livet under overfladen, i dag med stor fryd kan besøge øen og dykke i uger i træk uden at blive træt af at se på ødelagte koraller.

Øen er ikke voldsom stor. Den kan i størrelse bedst sammenlignes med Langeland. Der er ca. 15000 indbyggere - nogle siger 14000. Der er øens - skal vi sige - originale indbyggere, og så er der over tid kommet en del Amerikanere og Hollændere til som bor i nogle voldsomt store og rasende dyre huse. De "lokale" bor i nogle usle barakker, og man kan godt umiddelbart have lidt ondt af dem da det ser meget slum-agtigt ud. Mange mener dog at bo i store huse er vild luksus som ikke bidrager til noget. Derfor vil man ikke ofre det det koster at bo godt. Vejret er jo alligevel så godt at man er udenfor hele dagen og hjemmet kun skal bruges til at sove.

Ud for øens hovedstad ligger "Klein Bonaire". Der arrangeres jævnligt ture hertil, hvor man så kan komme til at dykke på nogle andre rev. Der skulle på denne ø også være rig mulighed for at se skilpadder komme på land for at ligge æg. Øen er fredet. I nord ligger Rincon - øens første by. Denne by virker lidt hærget. Der er 3 flotte bygninger - Politistationen som er ved at være ganske stor, Brandstationen og Kirken som har nogle fantastisk flotte vægmalerier. Resten af byen ser slidt ud og antallet af barer og restauranter synes at være lige så stor som antallet af indbyggere. Et sørgerligt syn - men de lokale klager ikke.

Vindretningen er stort set fra øst hele året. Vinden er relativ kraftig med en 10-14 m/s, men det påvirker kun dykningen på vest- kysten marginalt. Dykninge bør foregå i syd om morgenen, dersom man ønsker at dykke her. Det er lidt mere voldsomt her end det er i nord. Om eftermiddagen drejer vinden ofte mod syd, og så bliver der store bølger og der er mulighed for strøm. Dette bør derfor huskes i planlægningen af dagens dyk. Øen ligger syd for det kendte Hurricane bælte, men har dog alligevel i 1999 og 2008 været ramt af 2 hurricanes som har ødelagt korallerne ned til ca. 6 meters dybde, hvilket kun kan beklages. I mange år har det knebet med energiforsyningen, og i skrivende stund forsynes øen med elektricitet fra nogle store diesel-generatorer, hvilket ret beset ikke er særligt smart. Man er ved at etablere en større vindmøllepark ved den nordøstlige del af øen, som skal gøre øen 100% selvforsynende med elektricitet. Dette er et meget ambitiøst projekt som medførte at vi rent transportmæssigt døjede en hel del med vejarbejder som følge af at der skulle trækkes en stor mængde kabler rundt på øen.

Gul sten der indikerer et godt sted at dykkeDykning er sat i system på Bonaire. Op langs vestkysten er der i massevis af små gule sten langs kysten, hvor der er nogle spændende steder. Man tager altså sin lejede bil, fylder den med sit dykkerudstyr og så kører man til man finder en passende sten, klæder om og hopper i vandet og får 1 times fantastisk oplevelse i selskab med Nemo's venner. Der er mange dykker-centre og det er muligt at få nogle fordelagtige ordninger omkring luft og nitrox. På øen er der et lille hospital, hvor man også har trykkammer skulle det værst tænkelige ske. For at få lov til at dykke, skal der betales en afgift til nationalparken. Afgiften er ikke voldsom stor og den dækker også entreudgiften hvis man ønsker at besøge Washington-Slaagbai National Park der ligger i nordlige del af øen. Pengene går til et godt formål, så det er ikke dét, der skal holde én tilbage.

Øen har ikke naturlige ferskvands-ressourcer. Alt drikkevand produceres ud af havvand. Det koster energi. Der er desværre mange turister der ikke tænker over dette og derfor bruger løs af ferskvand som var de hjemme. Jeg vil gerne slå et slag for at man som turist prøver at spare lidt på vandet. Der skal drikkes en 4-5 liter om dagen (vandet i hanerne er af fortrinlig drikkevandskvalitet. Det er dog lunkent, så det skader ikke at det står et par timer i køleskabet), og et bad er kærkommet efter en lang dag i solen og i vandet. Men man behøver ikke stå i timevis under den varme bruser. For at lave vand skal der bruges store mængder energi - og dertil bruger man i dag Diesel. Dette skulle alt sammen blive bedre når øen bliver selvforsynende med vindenergi - men der går lige et par år før det projekt er 100% kørende.

Jeg kan derfor kun opfordre til en ferie på denne ø. Den har historie som man ganske vist ikke reklamerer meget med. Der er mulighed for oplevelser under vand. Der er masser af gode restauranter og man føler sig ofte som turist sat i højsædet. Øen er dog bedst for dykkere. Der er ikke meget at se på over vand med mindre man går meget op i kaktusser og fuglelivet omkring disse. Ikke-dykkere skal nok ikke regne med at kunne få mere end en uge til at gå, mens dykkere uden problemer nok kan få 2 uger til at gå og samtidig nok vil ønske at ferien er en uge længere. Velkommen til Bonaire!