Søndag den 28. juni 2009
Det bliver en rolig flyvning. Jeg får ikke sovet så meget som et minut. Desværre er der uorden i
underholdningssystemet, så vi må lige vente på at det bliver genstartet. Personalet påstår at det tager 10
minutter, men det er da vist kun for dem der sidder forrest i flyet. Dem der sidder bagerst har sikkert
ventet i næsten 2 timer, da hver enkelt skærm skal bootes enkeltvis. Jeg kommer dog efter en time til at se
lidt film - hvilket bliver til 3 i løbet af natten. Som sagt - sove kan jeg ikke, så det er en træt mig der
lander i Amsterdam. Her skal jeg så have 3½ time til at gå inden næste fly. Det bliver nogle meget lange 3½
time kan jeg så godt hilse at sige, men jeg får skrevet lidt på min dagbog og jeg får studeret en del
forretninger, der er ved at åbne. Jeg får dog desværre ikke lejlighed til at købe min favorit chokolade.
Det må blive en anden god gang.
I Billund venter min søster på mig og vi kører tilbage til dem og vi får lidt at spise, hvorefter jeg stille
og roligt kører hjemover. Det er dog ikke helt forsvarligt så træt jeg er, så jeg må holde ind på en P-plads
ved Brædstrup for at få lidt søvn. Det bliver til en time som gør underværker. Jeg kan nu køre hjem og når
lige at få pakket ud inden jeg igen overmandes af træthed. Jeg sover lige en time mere og får så vasket tøj
(specielt et par ildelugtende badebukser), og om aftenen går jeg så tidligt i seng.
Dette var så sidste dag i denne ferie. En ferie af passende længde, som havde både sine gode og dårlige sider.
En ferie som gjorde, at jeg nok trængte mere til ferie efter ferien, end jeg gjorde før - men er det ikke det der
karakteriserer en god ferie?
Bonaire er et glimrende sted at tage hen på ferie. Det kan kun anbefales, hvis altså at man er til dykning. Hvem
ved - måske vil jeg en dag få den glimrende idé at tage afsted igen. Kun tiden vil vise det. Men man skal aldrig
sige aldrig.