14. april 2008
Dagen starter stille og roligt med morgenmaden, hvor de ansatte langsomt møder ind og spiser med. I dag møder også en
ung Hollandsk pige Desiree ind som passer forkontoret om formiddagen nogle dage om ugen. Vi kommer til at snakke om KLM's
fantastisk tilbud, hvor hun fortæller mig, at hun skulle give 20 Euro hver vej, så hun vil lige undersøge nærmere. Desuden
vil hun lige høre BUDGET om ikke de har en anden bil. Alt det her snakken tager jo lidt tid, så lige pludslig er klokken
10.00 og jeg havde jo lovet Wannadive, at jeg ville være der omkring 08.00. Nå - igang med at pakke bil, og da jeg er
færdig med det får jeg at vide, at BUDGET har sendt en mand for at kikke på bilen - han vil være her om en ½ time. Hm! Pakke
bilen ud igen og vente. Manden kommer, og mener at bilen er så god som ny. Håndbremsen hænger/Lyser på alle HiLux biler.
Det er en standard fejl, men han indviliger i at bytte bilen. Jeg skal bare lige køre til lufthavnen om en times tid for
så får de en anden bil ind. Øv! - så går der lige 1½ time igen.
Jeg tropper op og får en anden bil, som er markant bedre end den "gamle", men man vil nu nok stadig kaldn den for moden
til ophugning her i landet. Jeg må så leve med at den kun har en halv fuld tank, og at den selvfølgelig skal afleveres fuld
igen. Tilbage på Golden Reef Inn Resort hælder jeg vand på sprinkleren og køleren, og så er jeg endelig klar. Jeg kaster
udstyret bag i bilen og fræser ned til Wannadive for at få gennemført mit Check out dive. Endnu engang får jeg at vide at
det har man skam ikke tid til i dag. Jeg var forbagsende tavs, men mit kropssprog må have sagt noget andet, for pludselig
blev kalenderen fundet frem, og vupti - om 2 timer kan der vist lige presses et Check out dive ind. Så endnu engang står
den på ventetid. Og det i solen. Min næse og mine tindinger lider voldsomt trods faktor 24. Men disciplinen - "at vente" -
behærsker jeg efterhånden til perfektionisme. Til alt held er jeg stadig så rød i hovedet fra i går, at man ikke konstaterer
at jeg er stiktosset. Men sådan er tempoet på disse kanter. Jeg møder en ældre Canadier der mener at jeg lige skal høre hans
livshistorie nå ja - så går tiden da med det. Jeg lytter interesseret og tiden flyver afsted.
Langt om længe kommer så den "fætter" der skal checke mig ud. En ung knøs som ikke har oplevet 20 somre. Han virkede
lidt forvirret, hvilket nok mest skyldtes, at det hele kom lidt bag på ham - han var jo ikke til stede da aftalen blev
indgået. Nå - men udstyret skal jo klargøres, og det blev det så. Min makker gik dog noget i stå ved monteringen af sin
BCD på flasken, da nogen - sikkert i spøg - havde åbnet for spændenrne til flasken helt og aldeles. Efterhånden sad der 3
mand og klogede i denne udfordring - uden i øvrigt at komme ret meget videre. Jeg var halvvejs i min våddragt - og svedte
tran, så der var jo ikke andet at gøre end at skubbe dem alle til side og så få de spænder samlet rigtigt. Min våddragt
havde godt nok ikke ligget i solen - men alligevel næsten, og den var bestemt ikke kold at komme i. Den var meget varm!
Sveden piskede af mig og til sidst kom en barmhertig sameritaner med en haveslange og sprøjtede mig i hovedet og ned af
nakken. Det er jo heller ikke hver dag at man på disse kanter ser en 7 mm dragt med tørdragtslynlås. En dragt der hedder
ICE. Jo - jeg blev godt nok kikket på. Der var en del bekymrede blikke - om jeg ville kunne klare varmen. Jeg var helt på
det rene med at de første 2 dyk nok bliver lune, men så er jeg også sikker på at det hele passer igen. Vi havde en lille
disputs om bly og blev enige om 9 kg som et rigtig godt udgangspunkt. Herefter startede en længere vandring, som ydede
"den store march" værdig konkurrence. Jeg er sikker på, at ingen af Mao's ledsagere på noget tidspunkt har svedt lige så
meget som jeg! Nuvel - I vandet kom vi da til sidst. Min nye "ven" spurgte ind til erfaring og ønsker - og som vanligt siger
jeg at stor dybde og vrag ikke er høj prioritet ved mig. Faktisk vil jeg helst undgå det. Herefter blev vesten tømt for luft
og nedad det gik. Jeg fik lige et par kg bly mere og så var alt på plads.
Jeg vil her ganske kort indskyde, at det er en grænsende til total tåblighed at placere et smørremiddel til en
tørdragtslynlås sammen men masken når man rejser til et land, hvor det er 30 grader C i skyggen. Glassene var fuldstændig
fedtet ind i dette middel og umulige at få rene da vi lå ude i bølgen blå. Med andre ord, fik jeg ikke set andet end slørede
omrids af det der var at se. Nå - så ved vi det til en anden god gang.
Min supermakker - trak mig så ned til 30 meter for at se på et vrag... Enten har jeg været ufattelig dårlig til at
fortælle om mine ønsker, eller også havde han for meget vat i ørene eller måske ville han bare hævne sig efter episoden med
BCD'en som han ikke vidste hvordan han skulle montere. Jeg ved det ikke. Men det blev til sådan ca 1 time i bølgen blå,
hvor jeg stor set ikke så noget som helst. Med en puls der var tæt på det røde område blev der indhaleret en hel del luft
under dette dyk. Nå - pyt være med dét - nu er jeg checket ud - måtte godt nok op på 11 kg, men det er jeg jo vant til. Nu
mangler jeg så bare en makker jeg kan dykke sammen med - men i "divers paradise" bør det nok ikke været noget større
problem - eller???
Efter en frustrerende dag, hvor jeg sidder med en følelse af at have smidt de første 2 dage væk, skal der nu ferieres i
højeste gear.
Om aftenen var der BBQ,og lidt specielt var det ydermere Liz' fødselsdag (Hun har forbudt mig at skrive hvor meget over
45 hun blev). Det var ganske hyggeligt, og alle synes at kende hinanden. Der er jeg nok ikke helt party-animal nok, men det
lykkedes dog alligevel at få pludret lidt med de forkellige. Kyllingen var glimrende, men pludselig var jeg - som
sædvanlig - den sidste der sad og gumlede, så jeg fik ikke smagt alt den lækre føde der var fremme, da jeg fandt det lidt pinligt
sådan at sidde og skovle ind i hovedet med mine 71 kg når nu alle andre (næsten) tydeligvis var i klub 100.
Det gode ved denne aften var, at jeg fik hilst på naboerne i nummer 6 (Chris og Eben) som tilbød at jeg kunne dykke med
dem. Sådan - 1 problem mindre - og pludselig var alle væk. Man går vist tidligt i seng på disse kanter...
