Bonaire Ferie 12. - 28. April 2008

12. april 2008

Billund lufthavnDet er nu endelig blevet den 12. april 2008. Dagen hvor 1½ måneds spænding skal udløses. Fredag er alt forberedt, så det eneste der mangler i bagagen er toiletsagerne. Alt er dokumenteret så skulle noget forsvinde, vil jeg kunne sige hvad der mangler. Naboen har lovet at kikke efter postkassen, så hvad kan egentligt gå galt??? Jeg kører til Børkop for at besøge mine forældre og turen derned nydes i fulde drag. En simpel - men glimrende frokost indtages i familien skød. Da jeg formoder og forventer problemer omkring den ekstra bagage køres relativt tidligt til Billund. Her går der lidt tid før der kommer nogen til Checkin, og ganske rigtigt går der ged i bagagen, da denne bogføres som almindelig overvægt. Betalingen skal ske på KLM's kontor, og her takseres de ekstra 14 kg til 3450,- kr. Jeg gør pænt opmærksom på, at det er "lidt" mere end de 20 Euro der blev sagt i telefonen. Jeg fortæller at det er dykkerudstyr, og pludselig synes der at gå en prås op for den ansatte, og beløbet reduceres flux til 150 Euro, hvilket jeg stadig mener er noget over 20 Euro. Vi diskuterer en del frem og tilbage, og jeg kan mærke på mint vand, at sagen skal lukkes, og betaler de ønskede 150 Euro for blot at få yderlig en overraskelse idet beløbet åbenbart også skal betales når jeg skal hjem. Se det har jeg bestemt ikke Euro med til, så jeg må nok helle komme i en hævemaskine i Amsterdam. Umiddelbart vil jeg mene, at der er basis for en mindre skrivelse til KLM, da jeg nu har fået 4 forskellige vurderinger af hvad det koster at medtage dykkerudstyr fra 4 forskellige KLM medarbejdere. Hvis deres regler er så komplicerede, at de ikke selv kan finde ud af dem, så vil jeg altså mene, at de skal laves om.

Flyveturen til Amsterdam er begivenhedsløs. Flyet er kun 1/3 fuld, men vi er alligevel pakket som sild i en tønde, men med masser af ledige stolerækker. Jeg havde måske en forventning om en bolle med skinke og ost, men måtte tage til takke med en pose med 50 gram TUX kiks et og glas vand. Det er godt nok ikke meget føde i det som på min E-ticket er anført som en middag...

Amsterdam Lufthavn er på mange måder imponerende. Alt virker utroligt velorganiseret og det er rimeligt let at finde rundt. Jeg har set mange andre lufthavne der er langt mere komplicerede, men det skal denne lufthavn bestemt ikke belastes af. Der er masser af ting at gå at se på i de næsten 5 timer jeg skal gå rundt her. Så tiden går også ganske stærkt. Flyet til Bonaire er scheduleret til afgang fra Gate F5. Det er så stort set i den modsatte ende af lufthavnen, og er skiltet til at tage 25 minutter at gå. Hvad pokker - jeg har jo timer jeg skal have brændt af og jeg skal jo også lige have hævet lidt Euro til at betale hjemtransporten af mit dykkerudstyr. Jeg køber en plade chokolade (eller rettere 2) af min yndlingschokolade og beslutter mig for at der skal være et stykke til hver dag efter endt dykning. Jeg håber ikke den smelter inden jeg ankommer ved Golden Reef Inn Resort.

Klokken er ca. 20.00, og med ét lukker alle forretninger, og alt falder i en eller anden form for dvaletilstand. Hvor folk bliver af ved jeg ikke, men overalt virker det pludselig tomt og øde. Jeg kikker efter lidt at læse i, men finder stort set kun noget på Hollandsk - opgiver derfor dette projekt og går hen til F5 for at vente. Der er heldigvis stadig et par ledige stole. Jeg vil gætte på at flyveren kan tage mindst 5-6 gange så mange folk som det er stole her. Nu skal jeg så bare have 1½ time til at gå. I baggrunden lyder periodisk en meget monoton stemme som gør fodgængere på "rullebåndet" opmærksom på, at de skal "mind your steps". Det er tydeligt at det her bliver en meget lang time - og flyet jeg skal med er ikke engang kommet endnu.

Sikkerhed er en god ting, men endnu engang inden vi kan gå ombord skal alt røntgen checkes, og vi passagerer skal magnet checkes. Det er dog første gang jeg nogensinde har set, at selv fly personalet også skal checkes. Et par af stewardesserne måtte smide ret mange klude og sko for at slippe igennem, men ikke desto mindre lykkedes det at stuve 350 personer tæt sammen i cigaren.

Efter afgang fik vi en kedelig portion tomatsuppe og så var det ellers om at prøve at få sovet. Jeg vil endnu engang gerne slå fast, at det at sove i opret siddende stilling ikke lige er min stærke side, men 2-3 timers let døs blev det vel til, afbrudt af et par film (hvor fedt er det lige at sidde direkte under en gammel fjernsynsskærm af den gode gammel billedrørstype...). Der var i øvrigt tale om børnefilm. Genialt på en rute, hvor der kun var 4 børn om bord...

Morgenmaden på flyveren bestod af friturestegte kartofler røræg og ... grønlangkål. Youghurt naturel med appelsinmarmelade, ciabattabrød med tandsmør. Således med fordøjelsessystemet på overarbejde ankom vi kl. 3.00 lokal tid til Bonaire. For at komme ind skulle papirer udfyldes og passet stemples et utal af gange. Det skal måske tilføjes, at damen ved skranken var tæt på at være blind - vurderet på styrken i hendes briller. Men hun gjorde et godt stykke arbejde! Ikke et kryds sad forkert i passet.

Tingene er sat gevaldig i system. En Taxi stod klar og parat og medtog alle os der skulle til et eller andet Hotel/Resort. Taxi chauffører kører åbenbart lige råddent overalt i verden. Det lykkedes mig i hvert tilfælde ikke at finde ud af om man kører i højre eller venstre side af vejen på denne tur, men mit bedste gæt (hvilket viste sig rigtigt) var at det er som i Holland - i højre side.

Det skal til Chaufførens fordel siges, at der blandt passageerrne var en ualmindeligt nydelig kvinde med - som desværre skulle til et andet Hotel - hvis næse dog i den grad fik mig til at tænke på Pinoccio efter 3 løgne. Jeg vil ikke udelukke at hendes udseende måske kunne være den primære årsag til at passagererne i taxi'en ikke sagde noget og at folk bare sad og stirrede planløst ud i luften. Men kørestilen var alt andet lige spændende. Nå - hun var tydeligvis gift med hendes rejseledsager, så det var vel godt nok at vi ikke skulle samme sted hen.

Således ankommet til min ferielejlighed pakkede jeg hurtigt ud, smattede et par myg og gik i seng - uden dog at sove mere end en times tid. Der er morgenmed kl. 09.00 havde chaufføren sagt inden han overdragede nøglen til lejlighed nummer 5, og kl. 08.30 skal jeg hentes for at blive bragt til lufthavnen for at hente min udlejningsbil. Hvordan alt det lige skal gå op i en højere enhed ved jeg ikke, men jeg går ikke ud fra, at det er første gang man laver dette nummer, så jeg lader mig guide af de lokale. Så vi får se.