Bonaire Ferie 12. - 28. April 2008

Forberedelse til turen

Hvis man tror en rejse som denne lader sig arrangere ved blot at bestille en flybillet samt et hotel-værelse, så tager man altså gruelig meget fejl. Der er en del småting der skal klares. Her er en kort liste over de ting jeg var nødsaget til at få bragt på plads inden afgang. Du kan måske bruge dette til inspiration.

- Bestilling af Rejseforsikring der også kan bruges i forbindelse med dykning (Divers Alert Network)
- Sikring af, at kamera og undervandshus til dette er i topform og klar til brug.
- Sikring af, at der er plads nok i Logbogen til alle de dyk der vil komme mens man er på ferie.
- Internationalt kørekort (kan hentes i borgerservice og ikke som tidligere ved politiet)
- Checke om passet stadig er valid - ellers en tur omkring borgerservice.
- Checke flybillet og sikre at de datoer der står rent faktisk også er dem du skal bruge.
- I banken og få lidt fremmed valuta. I dette tilfælde USD $.Jeg medbragte 450$ hvilket viste sig passende.
- Checke solbrillerne om de stadig er hele.
- Solcreme faktor 24 mindst - og måske et par gange i Solariet så man da i det mindste lige har lidt grundfarve.
- Anser myg også dig for en 5 stjernet restaurant, er det nok en god ide at få noget at smørre med. Myg skal tages seriøst!
- Checke dykkerudstyret og måske lige få lavet et eftersyn af de vigtigste komponenter (ex. batteri på computeren).
- Udarbejdelse af liste med relevante informationer i tilfælde af at bagage skulle mistes. Sørge for at relevante personer har en kopi af denne liste.
- Sikre at nogen tømmer postkassen og vander planter mens man er væk.
- Læse en masse om feriemålet.