Bonaire Ferie 12. - 28. April 2008

27. april 2008

Hjemrejsedag. Altid en sorgens dag - men jeg er klar. Jeg står tidligt op og pakker så jeg kun mangler tandbørsten. Går til morgenmaden og får et godt foder - man ved jo aldrig hvad og hvornår man får noget at spise igen på flyveren. Det sidste pakkes og jeg sidder på terrassen og nyder det gode vejr. Varmen. Stemningen. Det hele. Snakker lidt med naboerne. Jo - det er en god stemning at drage af sted i. Kl. 10.45 kommer Ed forbi og vi tager en tur til Lufthavnen langs den kønne rute langs vandet og får en snak om hvordan det går på øen. Hushandel og så videre. Jeg bliver sat af ved Lufthavnen og bagagen checkes ind. Jeg spørger hvor jeg skal betale de famøse 150 Euro for udstyret og får at vide, at det skam slet ikke er nødvendigt da jeg er inden for vægtgrænserne med min bagage. Så jeg skal bare betale mine 35 $ i lufthavnsskat og så gå i afgangshallen. Det er så den femte fortolkning af reglerne jeg er rendt ind i - men en fortolkning jeg er tilhænger af. Det gik alt for nemt - og frem for alt - alt for hurtigt. Jeg kan derfor sidde og pille næse i 3 timer i afgangshallen. Her møder jeg dog Tim som jeg har været ude og dykke med ved 1000 Steps, og vi får en hyggelig sludder om alt og ingenting.

Flyet kommer og afgår til tiden med kurs mod Amsterdam. Jeg formår atter ikke at sove, men denne gang er det logisk nok, da mit indre ur jo står på eftermiddag det meste af turen. Vi ankommer til Amsterdam 1 time før planen. Vi må have haft godt med medvind. Nu skal jeg så bare have 4 timer til at gå. Jeg trisser stille og roligt over til Gate C10 hvor flyveren skal starte fra. Her møder jeg en ung mand fra Australien som skal til Silkeborg for at træne heste. Det er åbenbart et fast job han har en gang om året, og han nyder det kan man mærke.

Tiden går og langt om længe kan vi gå ombord i flyveren og en time efter lander vi i Billund. Det er nu den 28. april 2008 - klokken er 10.00. Ferien er slut. Ude godt - hjemme er bedst. Det er man jo nødsaget til at sige til sig selv for at kompensere for det faktum, at vejret derude i det fjerne er så meget bedre end her hjemme i lille Danmark. Men inderst inde ved vi det jo godt - det er rent bedrag - vi vil alle gerne af sted igen - og helst snart.