23. april 2008
Jeg er stadig eneste mand til morgenmaden. Desiree kommer og er i voldsomt snakkehumør. Jeg slipper fri omkring kl.
10.00, hvor jeg så kører ned til Wannadive. Jeg er fast besluttet på, at nu skal de finde mig en makker. Der går næsten
1½ time før jeg har deres opmærksomhed, og her smørrer jeg tykt på, idet jeg siger, at dersom dette er "Divers paradise",
så vil jeg altså nødig havne i "Divers Hell". Det er som om de liver lidt op og i løbet af ca. 10 minutter har de skabt
kontakt til 2. Den ene er Tim - ham der brændte mig af forleden dag og den anden er Robert fra Canada. De vil gerne til
1000 Steps. OK - der har jeg så været før, men jeg er ikke i en position, hvor jeg kan være kræsen. Der er afgang kl.
14.30. Jeg lister hjem og får noget at spise og får fyldt lidt vand på kroppen. Jeg klargør kameraet for det tilfældes
skyld, at vi render på den nysgærrige French Angelfish igen.
Turen er relativt begivenhedsløs og vi begynder at klæde om og klargøre. Tim viser sig at have glemt sin våddragt, så vi
gætter på at det bliver et kortere dyk. Robert har fået en flaske med defekt O-ring. Vi bytter flasker, da han ikke er tryg
ved det. Det tager altsammen tid, så jeg - i mit 7 mm fængsel - begynder at skumsvede, som nu kun jeg kan skumsvede. Jeg
spurter ned af trappen igen og ud i vandet uden dog at kunne mærke den helt store forskel. Igen må jeg konstatere, at
kameraet ligger i bilen. Øv! Men jeg gider ikke valse op af de mange trin så varm som jeg er for at hente det igen.
Det bliver til 71 minutter under vand. Drengene svømmer som besat og dybt (20 meter), så jeg rammer relativt hurtigt 100
bar, hvorefter turen går hjemover. Eneste spektakulære er en muræne på udkik efter en ny lejlighed.
Vi kommer naturligt nok til at tale lidt om hvor svært det er at finde en makker når man er alene på denne ø. Både Tim og Robert
har forsøgt at finde makker igennem Wannadive - men med begrænset succes. Robert har gået til en konkurrent (Buddy Dive Resort) og
fået en fantastisk fin service og derigennem fundet flere gode makkere - også af det kvindelige køn. Tim har mere eller mindre
vadet ind i andre og alligevel fået dykket - men fælles har været at Wannadive ikke har været særlig behjælpelige. Men det undrer
os alle svært, at vi alle har benyttet den samme forretning og alle fået at vide, at der ikke er nogen at dykke med. Dette er
en katastrofalt dårlig service, som jeg tillader mig at gøre ejeren af Golden Reef Inn Resort opmærksom på. Jeg håber derfor
dette bliver taget alvorligt således at det ikke sker for andre. Skulle det være tilfældet må jeg på baggrund af den erfaring
jeg senere har fået med diverse forretningen sige, at man bør gå omkring Buddy Dive Resort og forhøre sig her. Jeg vil mene, at
de største chancer og bedste muligheder er at finde her.
Om aftenen tager jeg med Robert ud og spise ved den Libanesiske restaurant. Han har fundet sig en veninde i en tjener her
og han får da også en glimragende betjening og nogle store portioner mad. Det betaler sig åbenbart at lefle lidt for personalet.
Han er dog i aften skummelt træt. Minder meget om mig i går. Han ligner L-O-R-T men han bedyrer flere gange, at han bare er træt efter
at have besteget de 72 trin et par gange. Jeg håber han har ret, og håber han husker at drikke massevis af vand.
Jeg får ribben. I guder de er gode, men der kunne sagtens have været det dobbelte og lidt til. Men OK - de var billige, så
det går vel op i sidste ende.
