19. april 2008
Tja - det var så sådan ca. halvvejs. Tiden flyver af sted når man er i godt selskab. En nabo flyver i dag og mine venner
har dykke-fri dag i dag, da de flyver i morgen. I nat er 2 hold kommet ind, hvilket var noget rod, da de havde fået tildelt
samme lejlighed, og Liz var ikke at træffe kl. 5 om morgenen. Kokken blev derfor hidkaldt og løste problemet midlertidigt.
Nå men nu var jeg så heldigvis vågen igen.
Da jeg ikke havde nogen større planer for dagen blev det til 1½ time morgenmad med lidt hyggesnak med de forskellige
naboer og kokken. Han er faktisk en fin fætter med et pudsigt overordnet syn på livet. Virker ikke voldsomt tilfreds med
øens tilstand, men synes samtidig at have accepteret tingene som de er. En underlig opgivende holdning som jeg tror er
meget generel på øen, og som åbenbart bliver tolket som dovenskab. Mon ikke det er lidt af det hele.
Da jeg ikke umiddelbart har nogen at dykke med går jeg derfor ned til "Chat'nBrowse". Internet Cafe som ligger 15
minutters gang fra Golden Reef Inn Resort. Magen til sur Amerikaner skal man da lede længe efter. Internet forbindelsen
er lodret dårlig, og tastaturet virker som om der har været 2-3 Cola'er i det. Det bliver derfor nogle ret korte besked'er
jeg sender. Men hvad kan man forlange for 15 minutters gratis internet tid...
Derefter går turen videre til Wannadive for at se om der er nogen der vil med i vandet. Wannadive ligger sammen med et
større feriekompleks, og det er tydeligt, at lørdag er den store udskiftningsdag. Ergo - her sker der bare overhovedet
intet. Der står et notat om at der er en der vil i vandet kl. 14.00. Vil prøve at checke den aftale.
Tilbage på Golden Reef Inn Resort er der gang i den. Biler skal hentes, Rum skal rengøres, og nye checker ind - dog kun
for en kort bemærkning. De er de 4 herrer som vi forleden mødte ved vandet og som vi lærte at kende til BBQ aftenen. De skal
kun have én overnatning og så flyver de videre hjem. Golden Reef Inn Resort er dog billigere end de andre Resorts når det drejer
sig om enkelte overnatninger - og det udnytter de så.
Kl. 13.45 står jeg ved Wannadive med alt udstyret klar og sko og tøj i orden. Man har lyst til at skrige når man ser de
ansattes totalte mangel på entusiasme. Personen der vil dykke har erstattet tidspunktet med sit mobilnummer til Holland. Nu
har jeg ikke nogen telefon, så jeg kan ikke ringe til manden, og der er ingen tegn i sol og måne på at Wannadive har tænkt sig
at være mig behjælpelig på den front. Tiden går og kl. 14.30 må jeg erkende, at han nok ikke kommer alligevel. Wannadive viser
sig fra sin entusiastiske side og konstaterer at de ikke kender manden, og i øvrigt ikke gider gør mere i den sag. Jeg kan
derfor bare køre hjem igen. Jeg ved ikke om det skyldes fuldmånen men jeg er rasende. Lige så kroppen ryster. Lige nu føles
livet uretfærdigt, og jeg har en voldsom lyst til at skælde ud på nogen. Prøver at sove det væk, men det lykkes ikke.
Sætter mig om til poolen, men bliver irriteret over nogle af gæsterne der sidder indenfor og ser TV ved et rasende højt
lydtryk. Lad os bare sig det dirkete! - Denne dag har været rigig træls.
Om aftenen tager vi en tur ned i den fjerne ende af havnepromenaden. Betjeningen på denne resturant er i modsætning til
alt hvad jeg har set på øen meget energisk. Her fås ikke et spisekort, men en tavle med dagens menu som stilles for
bordenden. En lokal musiker med hans guitar og en rytmeboks giver den ene ballade efter den anden. Enten har hans stemme
aldrig været i overgang eller også synger han bare 3 oktaver højere end hvad alle andre vil kunne klare. Det er ikke noget
jeg normalt vil høre, men det passer faktisk godt ind i stemningen. Måske lidt for højt, men ellers OK. Jeg får en portion
pasta som en 3 årig måske vil kunne leve af. Prisen fejler ellers ikke noget - men fint skal det være. Og hvad pokker -
jeg har jo ikke lavet dagens gerning i dag. Det bliver en hyggelig aften og jeg er faktisk ked af at skulle vinke farvel
til mine naboer. De har været rigtig rare at lære at kende.