18. april 2008
I guder, hvor er jeg træt. Jeg skal lære ikke at tænde for et TV. Aftenens film - Men in Black - var ikke specielt god,
og så var den jo afbrudt af 100 reklamer - mindst. Det gjorde den så ikke voldsomt meget bedre. Men det gjorde, at den
sluttede lidt sent. Det her er så første morgen, hvor jeg bliver vækket af vækkeuret. Det vil sige - jeg sov faktisk
rævesøvn på dette tidspunkt, men at jeg lod uret ringe siger lidt om, hvor træt jeg var. Ovenpå aftenens enorme fødeindtag
stikker jeg kun lidt til morgenmaden i sammenligning med hvad jeg har gjort de sidste par dage, men det gør nu nok heller
ikke noget. Mit kolesteroltal må være på vej op i et leje, hvor det ikke hører hjemme. Naboerne kommer også en halv time
senere end de plejer. Måske det også er den megen dykning der er begyndt at sætte sine begrænsninger?
Bilen pakkes på ny og der køres mod syd til Agel City hvor vi har været før. Vi nyder igen dobbeltrevet og de spændende
lysforhold der er mellem revene. Jeg prøver at tage et par billeder, men de bliver ikke gode og jeg sletter størstedelen af
dem da vi kommer hjem til Golden Reef Inn Resort senere på dagen. Lige så flot det er her med de store koralformationer,
lige så svært er det at komme ud af vandet her med lemmer og fotoudstyr intakt. Man priser sig lykkelig over at intet er
brækket alt imens man glider og rutcher henover de mange glatte formationer. Mellem de 2 rev var der igen overhovedet ingen
strøm, så jeg begynder igen at fryse, og tisser vel en 7-8 gange i dragten på dette dagen første dyk. Jeg begynder derfor
at frygte, at der i dag kun bliver plads til 2 dyk.
Efter endt dykning går turen til Wannadive for at få skiftet den ene af mine flasker. Syg O-ring igen. Denne gang har det
dog haft den konsekvens, at der kun er 130 bar på flasken. Det må så være den 5. flaske i denne uge med defekt O-ring. Det
synes jeg personligt ikke er tilfredsstillende. Jeg får en ny flaske og vi beslutter at tage et dyk det samme sted hvor jeg
havde mit "Check out dive" for en 3-4 dage siden. Den nye flaske har også en syg O-ring, men det har så "kun" kostet 40 bar.
Jeg orker ikke at gå tilbage og hidse mig op, så jeg dykker med denne og lyden af bobler. Dette bliver faktisk et interessant
dyk, og for første gang lykkes det at tage anstændige billeder. Blandt andet ser vi "squid" i formations-svømning. Jeg havde
læst om dette fænomen før, men jeg havde ikke forventet også at skulle se det. Vildt! Det kniber mig at se formålet med denne
måde at hænge i vandet på, med mindre det er som forsvar, da de så kan se i begge retninger på samme tid. Men flot ser det ud.
Vi ser muræner i forskellige størrelser, ja vi ser faktisk rigtig mange spændende ting på dette dyk. Men selv et godt dyk
har en ende, og det er også ved at være tid til frokost.
Efter frokost skal naboerne have deres sidste dyk på denne ferie. De vælger et område der kaldes Something Special. Det
bliver et "kanon" dyk! Vi ser i hundredevis af fisk i den helt store paringsleg. Der ligges æg og gydes i en grad jeg aldrig
havde troet muligt. Der er fuldstændig vandvittig med aktivitet. Vi ser muræner slås. Det er altså ret sjovt at se - men
sikkert ikke sjovt at være en del af. De 2 muræner vikler sig ind i hinanden så man slet ikke kan se hvad der er hvad. De vrider
sig konstant i forsøg på at undgå hinanden. Kampen stopper stor set lige så hurtigt som den begynder. Jeg fandt aldrig ud af hvem
der vandt - og hvorfor. Vi ser også pæne store fladfisk komme svømmende forbi. Det er ellers ikke et naturligt sted for en fladfisk
idet der ikke er noget sand at gemme sig i. Men de nøjes med hvad de har og ser ikke ud til at lide nød. Igen lykkes det at
få et par brugbare billeder i kassen. Glimrende. Det bliver til 82 minutter i kaptajn Nemos verden. 82 minutter som vi alle er
vældig tilfredse med.
Aftensmaden indtages på en resturant der ejes af en Texaner. Papaya hedder den. Portionerne er bestemt ikke Texas big, så vi
bliver enige om at det nok er derfor at restauranten ligger på Bonaire og ikke i Texas. Chris får rejer som smager af havnevand
hvilket hun ikke er tilfreds med. Ejeren kommer forbi og ser faktisk ud som om han er ked af dette, men hans undskyldning om
at det er fordi de bruger Bacon omkring rejerne og denne bacon er røget holder ikke en meter. Betjeningen her på restauranten
synes dog mere aktiv end mange andre steder vi har set. Der er dog et noget frimodig sprogbrug og en meget uformel beklædning
ved personalet. Så er man ikke til bemærkning om "Kiss my Ass" og billeder af nøgne bagdele er det nok ikke er man skal komme
og indtage sin aftensmad. Jeg får her nogle stykker kyllinger som er stegt i en gang hysterisk stærke kryderier. Faktisk så stærke,
at de lidt ødelægger kyllingen. Desuden får jeg desert kaldet "Death by Chokolate" som jeg ikke har prøvet siden slutningen af 80'erne. Jeg glæder
mig til denne, men må konstatere, at det ikke er som jeg husker det. Denne burde i stedet have heddet "Death by Sugar". Så vi
forlader denne restaurant noget skuffet. Desværre.
Alt i alt synes jeg dog at der er tale om en rigtig god dag. Jeg har i hvert til fælde nydt den i fulde drag. Nu er jeg så
bare spændt på om jeg i den kommende uge kan finde nogen at dykke sammen med der er lige så gode som mine naboer. Ellers vil
morgendagen byde på et besøg på en internet cafe for lige at meddele familien at jeg stadig er i live. Vi får se.
