Bonaire Ferie 12. - 28. April 2008

16. april 2008

Klokken er 06.05 da jeg vågner. Kroppen føles som om jeg lige har taget 3 runder med Mike Tyson. Alle muskler er ømme - sådan rigtig ømme. Hvordan skal jeg dog komme igennem dagen. Jeg undrer mig over at det er så mørkt udenfor. Ynker lidt mere. Går på potten. Øv. Jeg har tilsyneladende fået Indisk raketmave. Går i seng igen og studser over at klokken nu er 09.05. Øh - så lang tid sad jeg da ikke på potten. Jeg tænder lyset og konstaterer, at jeg har fået byttet om på viserne på vækkeuret da jeg har kikket på det i mørket. Klokken er derfor "kun" 01.45, så der er masser af tid at sove videre i. Åh - hvilken lettelse. Jeg ligger mig om på den anden side og sekunder senere er jeg væk igen.

Jeg vågner ved 5 tiden igen. Knap så mørbanket, og alligevel. Sover rævesøvn i en times tid og står så op. Ingen myggestik i nat. Pudsigt - jeg brugte ingen myggeafskrækkelsesmidler i nat. Jeg tager et livsgivende bad og begiver mig kl. 07.30 over til morgenmaden. Det gør rigtig godt at få noget i maven igen. Jo - jeg er klar igen.

En flot fisk gør sig tilNaboerne og jeg drager mod nord og starter med et dyk ved de verdensberømte 1000 steps. Navnet kommer ikke af at der er 1000 trin på trappen der fører ned til vandet - nej det skyldes at de 72 trin der reelt er føles som 1000 trin når man skal op. Jeg ved det ikke - jeg synes nu ikke de var så voldsomme endda, men OK - hvis man er ude af træning kan jeg sagtens forestille mig, at det er som at bestige Mount Everest på en varm sommerdag med 30 kg på nakken. Jeg har set flere steder, at de skriver at der er 64 trin. Det er sådan set rigtigt nok, men der er altså lige 8 trin der leder op til selve trappen, og de trin skal vel også regnes med. Stedet her er ganske glimrende og meget populært. Det er et af de steder med de fleste parkeringsmuligheder. Men man skal tidligt op om morgenen alligevel hvis man vil være sikker på en parkeringsplads. Der kommer mange forbi her for at dykke. Men om stedet er så godt som antallet af besøgende antyder. Det ved jeg nu ikke helt hvad jeg skal sige til. Jeg tror mest det er på grund af udfordringen med bestigelsen af de mange trin efter et langt og udmattende dyk.

Muræne gør sig tilTuren går herefter lidt tilbage igen mod syd. På et tidspunkt var der planer om at placere en oliehavn her i området, hvilket ville have været synd. Det må man også have erkendt, for man er stoppet mens legen var god, og har i stedet placeret en lille stige på klippen så man kan gå i. Stedet kaldes Oil Slik Leap og er egentlig kun et sted for de dykkere der kommer sejlende, men stigen kan bruges fra land også uden at der er nogen risiko ved det. Mange vælger at springe i vandet fra klipperne, hvilket også er muligt med den dybde der er her. Pudsigt at høre, hvordan mange betegner det at hoppe i vandet fra ca. 1½ meters højde som værende "sjovt". Nå - dem om det. Stedet virker som et af de bedre. Personligt synes jeg det er meget bedre end de 1000 trin. Vi har lidt strøm på dette dyk, og jeg bliver lidt nervøs ved at vi bare lader os drive med den i 40 minutter. Vi kommer temmelig langt omkring, og der er altså langt hjem - på en halvfuld flaske luft. Den første del af dykket ligger vi på 15 meter, og hjemturen plejer vi at gøre på 6-8 meter vand. Til min store glæde og overraskelse er der her ingen strøm, så min frygt er ubegrundet. At jeg fryser som bare fanden (tro det eller lad være) er en anden snak, så jeg starter turen tilbage med at baske godt til i finnerne. Det bliver jeg så lidt til grin over bagefter - men ok - ingen er perfekt. Jeg accepterer den lette mobning. Som følge af at jeg er kold aflyser jeg eftermiddagens dykning. Jeg har også et par andre opgaver jeg skal have overstået så som indkøb og nogle postkort der skal skrives. Så det passer meget godt.

Om aftenen tager vi til en Libanesisk Restaurant. Jeg får "catch of the day". Det minder meget om en Tun-Bøf men der er for mange ben i fisken til at det kan passe. Jeg lever derfor stadig i uvidenhed om hvad det var jeg fik. Betjeningen her er ganske fin. Møblementet er forfærdeligt med nogle voldsomt farvede plastic stole. Men man sidder helt fint alligevel.

Hjemme igen klargøres våddragten på ny og i et forsøg på at sove til mere end 4 tænder jeg for tossekassen og ser 2 fast 2 furious. I guder en dårlig film. Filmen gennemhulles af reklamer og gør en dårlig film om muligt endnu dårligere.

Divelog 310 - 1000 steps - Bonaire 16. april 2008

Divelog 311 - Oil Slik Leap - Bonaire 16. april 2008