15. april 2008
Jeg har næsten ikke kunnet sove i ren spænding - nu skal det være - første dag med rigtig dykning. Masken er nu
rengjort efter alle kunstens regler plus et par stykker mere. Gårsdagens fadæse vil jeg simpelthen ikke opleve én gang til.
Naboen tilbyder at køre, hvilket passer mig rigtig godt, for så behøver jeg ikke tænke på bilnøgler og hvor jeg skal gemme
disse når jeg er i vandet. Godt nok hedder det sig, at man efterlader bilen ulåst som en indikation for at der ikke er
noget i bilen der er værd at stjæle, men samtidig er det vel også værd at bemærke, at nøglen jo skal ligge et eller andet
sted. Nå - det problem må jeg så tænke over som tiden den går. Vi starter med at køre langt mod syd. Vi triller stille
og roligt forbi de store saltbjerge. De er imponerende store - og der er imponerende mange af dem. Vi parkerer bilen på hvad der ligner en lang tange. Om eftermiddagen
er vinden her på disse kanter ofte så voldsom, at de deraffølgende bølger bliver så store, at det at komme i og ud af vandet
bliver til lidt af en udfordring - eller som nogen siger direkte uforsvarligt. Derfor er dette en morgentur. Lige nu er
alt stille og roligt. Jeg kan alt for tydeligt mærke, at jeg er rusten udi dykningen, så jeg beslutter mig lynhurtigt til,
at de første dage skal bruges til seriøst at øve mig i afballanceringens kunst. Det der med foto kan jeg jo altid kaste mig
ud i. Det bliver et rigtig nydeligt dyk. Der er intet spektukalulært, men der er meget at se på. Til min store glæde
kan jeg konstatere, at mine naboer dykker lige som jeg gerne vil, hvilket vil sige, at der ikke svømmes ret meget, men
bruges meget tid på at kikke på det der er lige foran masken. Det tegner godt det her!
Dagens andet dyk ligger i det såkaldet "double reef system". Det skal forstås således, at der her ligger 2 parallelle
rev. Først går det stille og roligt ned til omkring 8 meter, hvorefter bunden knækker og det går herefter ned til næsten 30
meter. Her er der en kridhvid sandbund som vel er en 50-60 meter bred. Herefter stiger bunden op til en 13 meter tæt besat
af koraller og med masser af dyreliv. Herefter på ydersiden falder bunden igen til dybder så store at de er teoretiske for
os rekreative dykke. Min personlige erfaring blev dog, at det mest interessante fandtes på ydersiden af det yderste rev.
Men at opleve lysforholdet mellem de 2 rev var alligevel ganske interessant. Det slår mig, at der ikke er ret mange større
fisk her i området. Det meste holder sig under 30 cm størrelsen - og gerne meget mindre. Men ellers er der her tale om
dykning på første klasse. Alle kan være med her uanset uddannelsesniveau.
Efter 2 dyk på en formiddag går turen hjemover for at få lidt at spise. Der skal også hentes friske forsyninger af luft.
Jeg kaster mig over det der er i køleskabet, så det er trods alt en lidt sparsommelig frokost jeg udsætter mig selv for. Men
jeg har endnu ikke rigtig haft mulighed for at handle ind - og hvad pokker - jeg føler mig faktisk ikke voldsomt sulten, så
det passer mig fint.
Om eftermiddagen er planen at køre mod nord, og her finder vi et sted med noget nær umulige adgangsforhold. Jeff Davids
Memorial. Men vi kommer både i - og ud igen. Igen er der ikke voldsomt meget forskelligt at kikke på, men der er nok af
det der er, så kedeligt er det bestemt ikke. Jeg kæmper stadig med min afballancering. Nå - øvelse gør vel mester, og jeg
kan jo lade det være en lærestreg for mig, at jeg skal dykke noget mere hjemme i lille dannevang.
Om aftenen tager vi ud og spiser på en restaurant, der tydeligvis er skruet sammen efter et amerikansk koncept. Ikke at
det er dårligt! Menukortet er dog langt fra amerikansk. Jeg får f.eks. gedestuvning. Det er faktisk ret godt. De grillede Bananer
kunne jeg måske godt undvære, men alt i alt en rigtig god middag som jeg nyder i fulde drag.
Hjemme på hotellet klargøres dragten til morgendagens strabadser. Det vil sige at lynlåsen smørres. Herefter er det på
hovedet i seng. Jeg er stangtræt. Det er vist længe siden jeg sidst har haft 3 dyk på en dag så det er lidt uvant for kroppen.
Jeg når derfår dårligt nok at få hovedet på puden før jeg er i drømmeland.
