Hjemrejse
Alt har en ende - kun en pølse har 2. Sådan går teksten på en eller anden Østrigs slager. Vores ferie nærmer sig derfor også sin afslutning, og vi vil hjem før Tyskland skal på ferie.
Vi har pakket bilen aftenen i forvejen, og mangler nu kun sådan det sidste. Regningen er betalt, så da vi har pakket er det bare lige at sige farvel og tak for opholdet. Her benytter
man selvfølgelig lige lejligheden til at gøre os opmærksom på, at vi har kørt huskatten ned - men på den anden side set, ser man nu ikke ud som om man mener det så alvorligt.
TomTom sender os ud på den helt store sightseeing tour på vej mod motorvejen. Vi skal have tanket, da diesel (og for den sags skyld også benzin) har vist sig billigere her end i
Tyskland. Men af en eller anden grund bliver vi sendt forbi alt, hvad der ligner tankstationer - og hvor der endlig er en, da er det med tyske priser. Lige før Motorvejen ligger
der så en lille by, og vi tager chancen og kører dertil og kan så til vores store glæde konstatere, at det vel er turens billigste tankstation vi lige finder her. Vi fylder derfor
Mazda'en helt og aldeles op, og så går det ellers mod nord.
Turen går igen over Passau og videre mod nordvest. Her kan vi ikke klage over TomTom. Det er faktisk den rute vi selv havde forventet at køre, så vi lader den blot guide os. Det
eneste der er generende er, at den ved hver eneste frakørsel - om det så er en parkeringsplads - gør os opmærksom på, at vi skal køre videre ligeud. Dette bliver på et tidspunkt
så enerverende, at vi lader den beregne ruten igen. Det hjælper så. Så er der ro i kabinen. Jo mere vi kører med denne TomTom jo mere glad bliver jeg vor min egen Navigon - omend
fejlfri - det er den bestemt heller ikke.
Vi gør holdt ved en rasteplads for at få noget at spise. De er godt nok halv dyre disse Imbiss, og kvaliteten af det vi bliver tilbudt er jo katastrofal dårlig. Vi får det man her
kalder gulash, men hvis du spørger mig er det pølserester i en Ketchup sovs som er grænsende til uspiselig. At man overhovedet mener at kunne forlange penge for en sådan gang
motorvejsædelse stiller jeg mig noget uforståelig overfor - jeg er skuffet! Oven på vores erfaringer med køkkenet i Bachtaverne er det her godt nok den rene katastrofe. Men lidt sukker får vi,
og det er lige i dette øjeblik absolut det vigtigste.
Jeg får endelig lov til at køre et par hundrede kilometer. Tror ikke "konen" er så begejstret for min kørestil - hun hænger det meste af tiden i pensionistgrebet. Men det er alt
andet lige også anderledes at sidde i højre side, når man nu er vant til at sidde i venstre. Efter 750 km ankommer vi så til Dortmund/Holzwickede og bilen tømmes og min gode gamle
Honda hentes ud fra garagen. Den trænger vist også til at få lidt sollys.
Ferien er nu godt overstået. Vi er trætte - men på den gode måde. Vi har fået massevis af gode oplevelser og vi lever i håbet om, at vi har tabt et par kilo med alt det vi har
bevæget os. Det skal vise sig at være en løgn. Jeg har taget 3 kg på. Gad vide, hvor de sidder? Det har været en god ferie. Ikke uden udfordringer - men vi er tilfredse med
udbyttet, og kan nu så langsomt begynde at overveje, hvor vi skal tage hen næste gang. Jeg har "heldigvis" ikke mulighed for at holde ferie frem til November, så næste ferie
kunne gå hen og blive en vinterferie. Men lad os se hvad tiden bringer.