En planløs dag
Dagen starter lidt ukonstruktiv. Vi har igennem længere tid haft mistanke om, at der er nogen der mener, at vores badeværelse
er til deling. Vi har flere gange fået påpeget, at det er vores, men mistanken har været der. Vi har forsøgt at ligge fælder, men
sådan rigtig bevise det, har vi ikke kunnet. Én eftermiddag da vi kom hjem var brusekabinen dog båd, men om det var resultatet af
rengøringen kunne vi ikke påpege, men irriteret - det har vi nu været i et par dage. Nu - her til morgen - kan vi så høre, at den
lille ventilator i badeværelset bliver startet, og da vi straks efter flyver over gangen kan vi konstatere, at døren er låst - og
vi står begge to uden for døren. Hermed er beviset der. Vi er egentlig også ret sikre på, hvem det er - naboen.
Da vi går til morgenmaden forklarer vi vores udlejer problemstillingen, og det lover han fluks at se nærmere på. Pudsigt nok - da
naboerne kommer ned står han længe og snakker med dem - uden at vi kan høre noget - og lige netop denne dag vælger naboerne at spise
deres morgenmad udenfor. Mon ikke der var lidt dårlig samvittighed der kom frem her. Nå - men set fra vores side er problemet
hermed løst og vi har andre ting at bekymre os om - hvor skal vi f.eks. dykke denne dag.
Det er weekend, og vejene omkring Attersee er i den grad fyldt med biler. Egentlig har vi besluttet os til at tage til en af de
nordlige dykkersites, men det kan vi godt opgive. Det er umuligt at finde en P-plads efter kl. 10:00. Alt er pakket. Rundt om søen
er der et cykelløb, og det gør bestemt ikke parkeringsforholdene bedre. Vi triller derfor stille og roligt mod syd og beslutter os
for at tage den første og bedste plads vi kan finde. Det bliver til en del kilometer, for det bliver først ved den allersydligste
P-plads at der er hul. Stedet her er kendt for at der ganske få meter fra bredden på ca. 5 meter vand ligger vraget af en BMW Dixi
som man mener er fra engang i 30'erne. Efter de mange år i vandet er der da heller ikke meget tilbage af denne sikkert engang smukke
bil. Den rå karosse er nogenlunde genkendelig, men motor og indmad er for længst opløst og lygtehusene kan man kun ane. Det må være
en ganske dygtig bil-kender der har model-bestemt dette vrag. Dykket her er i sig selv ret så kedeligt. Ifølge opslag skulle der
her være fisk. Derfor er der da også massevis af lystfiskere, så vi skal passe lidt på, hvor vi svømmer. Vi svømmer højre om, og i
de næste 50 minutter beriges vi ved besigtigelse af en ikke uvæsentlig mængde slam. Der er absolut intet og se på, og vi bliver da
derfor heller ikke ligefrem uenige, da jeg foreslår at afbryder dykket. Der er simpelthen intet at komme efter.
Vi giver os god tid til at klade om og få vores udstyr tørret. Vi er måske ikke så elegante, for det hele bliver bare hængt op i solen,
hvilket man jo ret beset ikke bør gøre. Men det er nu engang den hurtigste måde at få sine sager tørret på. Lystfiskerne har
tændt op i grillen, og normalt ville de da sikkert også have grillet deres fangst, men da der ingen fisk er, da er der heller ingen
fangst. De må altså finde nogle pølser frem. Det dufter forrygende, men der er vel ikke nok til at dele med os - så vi må i stedet
med savlen løbende nøjes med at kikke på.
"Konen" har hørt, at der ved Mondsee skulle være åh så kønt. Mondsee ligger noget vestligt for Attersee, men ikke længere end man
kan køre derhen på en god halv time. Det vælger vi at gøre. Vi finder en ganske pæn stor parkeringsplads, men den er fyldt til
bristepunktet. Det lader til at man er i gang med en større renovering af en parkeringsplads ved byens kirke, og det ligger så lidt
pres på denne. At det er weekend og fint vejr gør også at alle vil til "stranden". Stranden vil her sige, at man har indhegnet et
område og udstyret dette område med alt hvad hjertet begærer for dem der vil til vandet. Man må så også betale et pænt beløb for at
komme ind her, så det udelader vi. Vi starter med at gå til den lokale grill, hvor vi hver får en pølse eller to. Jeg får 2 ganske
tykke men ikke særligt lange pølser som kaldet et eller andet som ikke ud fra den retstavning jeg kender kan udtales. Men de ser
ganske gode ud. De viser sig at være fyldt godt og grundigt op med Chilli. De smager glimrende, men man skal ikke gå for hårdt til
den - dertil er de ganske simpelt for stærke. For at dæmpe det stærke køber vi så en is - åh - se det lindrer lidt.
Således nu mætte tager vi en lille gåtur langs vandet. Vi kommer forbi badelandet her, og stort set samtidig med dette åbner lågerne
sig, og ud vælter det med mennesker der med panik i øjnene indikerer, at nu er det tid til at komme hjem. Og det kan vist kun gå
for langsomt. Folk styrter hen til deres biler og så forstår jeg pludselig, hvorfor der er panik. Vejen til og fra kan jo ganske
simpelt ikke bære den trafik der dannes, og i løbet af ingen tid står i hundredevis af biler stille på vejen uden på nogen måde
at bevæge sig. Godt vi har god til, og godt at vi når vi skal af sted skal i den modsatte retning. Men vi har nu ikke travlt.
Det undrer os lidt, hvorfor folk har så travlt med at komme hjem. Men et kik på himlen forklarer det meste. Tunge dybt mørke skyer
er ved at samle sig over Alperne. Rundt om søen er der blinkende lamper der indikerer, at sejlads på søen nu er forbudt, og at
både derfor snarrest skal søge havn. En politibåd fræser rundt på søen for at advisere folk om at søge havn. De keder sig bestemt
ikke, og situationen tages meget alvorligt. Jeg har da godt hørt at et uvejr i Alperne er en oplevelse, men at det skulle være
så slemt kan jeg måske ikke helt forstå. Vi sætter os på en bænk ved havnen og følger slagets gang. Himlen bliver bare mørkere og
mørkere. Vandet bliver mere og mere grønt. Det bliver til et farvespil, som vi forsøger at forevige på billeder, men jeg tror aldrig
at det bliver helt så smukt som det man ser med øjnene mens det hele står på. Vi sidder vel lidt over en time og følger dette skuespil.
Så beslutter vi os til at køre hjem, da det nu ser lidt for mørkt ud - og i det sekund vi sætter os i bilen kommer de første dryp.
Men sådan rigtigt slemt bliver det aldrig. Ingen panik. Vinduesviskerne kører et par gange og værre er det ikke. Men et flot skue -
det er det!
Tilbage i vores Gasthaus gør vi efter et velfortjent bad en tur i Restauranten og får noget at spise. Fatter kommer efter indtagelsen
af dagens delikatesser forbi og proklamerer, at vi nu har et problem. Man har åbenbart hyret en "praktikant", og han skal bo i et
lille værelse ved siden af os - og han har heller ikke hverken bad eller toilet. Nu har vi jo om morgenen brokket os lidt over, at
der er nogen der har lånt vores badeværelse, så man er jo lidt nervøs over, hvordan vi nu reagerer. Men her er vi jo så heldigvis
meget samarbejdsvillige. Der er forskel på om man meddeler at nogen vil dele det med os, og på at nogen tager sig en frihed. Så
det problem er ret hurtigt overstået. Men vi er klar over at vores morgenrutine nu nok bliver noget anderledes. Men skidt pyt -
vi er på ferie og har derfor ikke så travlt.
Endnu en dag er hermed overstået. Eneste rigtigt kedelige denne dag var udsigten til så meget slam på vores dyk. Attersee er og bliver
ikke helt det reklamerne får det til at se ud som.