De 3 søer
Efter indtagelse af en kejserlig gang morgenmad, lister vi over til "Under Pressure" for at få fyldt flasker. Det bliver de sædvanlige 2 gange 4 Euro for denne fornøjelse,
og herefter pakkes bilen for at køre op i bjergene. Vi vil i dag deltage i det der er kendt som "Drei Seen Tour". Vi har jo købt os til et rabatkort ved Saltzkammergut, og
her kan vi så hver især spare ca. 4 Euro, og dermed er rabatkortet tjent hjem. Det er igen "Fruen" der kører, men hun er ikke just begejstret for at køre på de ofte smalle
og noget snoede bjergveje. Men overlade rattet - nej det vil hun ikke.
Vi ankommer til den første sø med navnet Grundlsee, hvorfra vi skal sejle. Vi roder lidt rundt i byen for overhovedet at finde en parkeringsplads. Vi finder en, men det virker sådan halvt privat,
men på den anden side set står der ikke skrevet at vi ikke må holde der, så vi tager chancen og sparer dermed en del Euro på parkeringen. Med bilen godt placeret og belæsset med fotografiapparater prøver vi så at finde
ud af, hvor vi kan stige på tour-båden. Det er meget dårligt skiltet - ingen ros herfra. Men lige på den anden side af en fortovsrestaurant er der en bådplads, hvor afgangstidspunkterne
er påført. Helt galt kan det ikke være.
Lad det være sagt med det samme. Det er en ualmindelig smuk sejltur her på Grundlsee. Vi er nok de yngste der er med på turen (og det midt i 40'erne), men det gør nu ikke noget.
Det kan vi godt leve med. De fleste kvinder om bord er "kirkegårdsblonde" (et tysk udtryk der betyder gråhåret), men når man bare skal sidde og nyde den flotte udsigt i den lidt
tyndere luft, da kan det jo være lige meget hvor gammel man er. Alle udendørs siddepladser er væk (og der er også forbavsende få), så vi må derforsidde inde. Til alt held er
vinduerne fjernet, så det er dog stadig muligt at tage anstændige billeder. Turen varer ca. en halv time, og 2 gange benytter man lejligheden til at starte en båndoptager hvor
området bliver beskrevet lidt. De ældre klapper efter endt show. Hmmmm - de troede vist at det var kaptajnen der holdt den tale.
Et af de smukkeste områder vi ser er det lokale slot - Schloss Grundlsee - som i tidernes morgen er blevet brugt som udgangspunkt for jagt. Der er flere kendisser der har boet her gennem tiden,
hvoraf den meste kendte nok er Joachim Fuchsberger, men pt er slotte "bare" i privat eje. Et eller andet sted må det være ret irriterende at bo et sted, der bliver begloet så meget, men vi er
ret ligeglade. Vi kikker med for det er smukt set fra søsiden.
Ankommet til den anden ende af Grundlsee skal vi lige gå en god halv time for at komme videre til den næste sø - Toplitzsee. Igen er der tale om en naturvandring i skov (med både myg og hestebremser i rigt mål).
Turen burde være overkommelig for de fleste - selv for mig med en dårlig hæl kan det lade sig gøre. Vi ankommer da også rettidig til Toplitzsee, hvor der er tid til lidt photo-shooting. Der er natur, bygninger og
dyreliv der lige skal foreviges. Vi må så betale yderligere et par Euro for at komme med på den næste båd der sejler til den anden ende af søen. Det er en rigtig tourbåd med to bænkerækker,
hvor vi sidder som sild i en tønde. Disse tourbåde har en lang historie bag sig og er næsten en institution i sig selv. Der gøres hold ved vandfald et par smukke vandfald, og bådføreren fortæller
med svag stemme - så færrest muligt kan høre, hvad der bliver sagt - lidt om, hvad der er værd at bemærke og udpeger, hvor Traunfloden har sit udspring. Udspring skal her tages ret seriøst, da det er
en kilde der sprøjter ud af en klippeside. Toplitzsee er kendt som stedet, hvor Tyskerne i slutningen af 2. verdenskrig havde rigtig travlt med at dumpe spændende sager. Blandt andet blev der sænket et utal
af falske engelske pundsedler som man havde fået en række KZ fanger til at lave. Angiveligt ligger der også her våben og bomber. Ved den stedlige restaurant kan man se eksempler på bomber der igennem
tiden er hævet op fra bunden her. Rekorden var 4 tons... Mange forskere har tilbragt massevis af timer i undervandsfartøjer for at finde de skjulte skatte. Meget af resultaterne af disse dyk er hemmeligt stemplede,
og det er heller ikke tilladt for læmand i dag at dykke her. Der er dog lavet et par spillefilm om denne sø og eventyrere der finder falske pundselder samt en enkelt børnefilm som man kan overveje at se.
Så er det tid til en vandretur igen. Vi har fået 25 minutter til at gå videre til den næste sø - Kammersee. Tage så mange billeder vi kan, og så ellers være tilbage igen inden båden tager
af sted igen tilbage til Restauranten, hvor man selvfølgelig håber på at vi indtager et beskedent måltid mad til en knap så beskeden pris. Det er hastværk det her, men heldigvis er afstanden
ikke så stor - og ret beset er scenariet ikke det smukkeste vi har set, men dog alligevel ikke noget man bør gå glip af. Man har for nogle hundrede år siden banket en kanal ind i klipperne
for at overføre vand mellem de 2 søer og for at kunne transportere lidt træ. Det har bestemt været hårdt arbejde for et par hundrede år siden at lave denne kanal, og snorlige - det er den.
Ved Kammersee beriges vi af et smukt natur-scenarie der nok ikke findes lige andre steder, men som lider af at være indelukket mellem klipperne. Der er opsat bænke så man kan sidde og nyde hele
sceneriet, og vi er oven i købet meget heldige med vejret. Det er lige før Olympus'en ryger. Ærgerligt, at jeg har druknet min tele-linse. Den vil rigtigt kunne komme til sin udfoldelse her.
Vi sejler tilbage og finder en rolig plet, hvor vi folder vore medbragte håndklæder ud. "Konen" tager et bad i søen, om end hun må tilstå at det er en meget frisk temperatur 20 cm nede. Men
hun holder stædigt på at det er dejligt (jeg har min tvivl) og bliver ved med at spørge om jeg da ikke vil i. Dertil kan jeg kun sige, at så længe vandet ikke bobler ved kanten, så går jeg
kun i vandet når jeg er pakket ind i neopren eller tørdragt! I stedet får jeg øvet mig lidt i macro fotografering og slipper helt heldigt fra et par billeder af nogle insekter. Men linsen er ikke
helt god nok til denne typer optagelser - men dog bedre end uden kamera... Min druknede Tele tror jeg dog ville have været bedre til opgaven, men man skal jo ikke græde over spildt mælk. Tiden
går, og vi går tilbage til Tourbåden for at nå den sidste afgang tilbage til bilen. Vi går en anden rute og kommer på den måde til at følge en lille å med det klareste vand - fyldt med fisk.
Hvor kan man da ærgre sig over, at vandkvaliteten i Danmark ikke når dette her til anklerne. Så tror jeg vi Danskere ville bruge meget mere tid i naturen frem for at sidde hjemme foran TV'et
og lade os fodre med disse til tider ret tåbelige programmer som DR og TV2 kan købe sig til. Nå - men tourbåden er stoppet med mennesker denne gang. Der plejer normalt
at være en afgang mere, men den er af ukendte årsager i dag pillet af programmet. Det er der så blandt pensionisterne en del utilfredshed over - specielt, da det på turen ud ikke blev
annonceret. Der er sikkert nogen der har måtte tage en hestevogn tilbage 45 minutter senere. (folk kan da bare læse det der står på skiltene...)
Det var egentlig vores plan at tage et dyk i Grundlsee, men indstigningsforholdene er ikke just de bedste (Bemærk min næsten positive angivelse af forholdene), og da vi skal over et rimeligt højt pas
på vejen hjem, så vurderer vi risikoen til at være for høj og udbyttet for lille, og dermed triller vi bare hjem. Søen er ellers fyldt med fisk som gerne viser sig langs bredden, så det kunne have
været en spændende variant til de slam-dyk vi ellers er vant til i Attersee.
På vejen hjem kører vi forbi et fiskerøgeri ikke mange km fra vores Bachtaverne og køber os en fisk til deling. Vi finder efter nogen søgning også et stykke strand med en bænk (har vist været privat
ejet på et tidspunkt, men vi kunne ikke finde nogen skilte der sagde, at vi ikke måtte være her). Her - ved hjælp af en lille lommekniv og med noget fedtede fingre som resultat - fortærer vi denne
glimrende fisk der bestemt ikke har levet forgæves og "Fruen" afslutter menuen med en svømmetur i Attersee. Er der vand, da vil hun altså bade - bare vandet er koldt. Sådan er det bare.
Dette blev en af turens vel nok smukkeste dage. Det er absolut en tur man kan anbefale. Turen er relativ dyr, men man får set noget, og turen synes at være medicin for sjælen.