En blandet fornøjelse
Efter indtagelse af dagens Kaiser Frühstück, var det ved at være tid til at komme ned til Attersee. På parkeringspladsen foran Bachtaverne var der en
del aktivitet, hvilket ikke blev mindre af, at politiet kom forbi. Der var sket en ulykke ved søen, og man stod og manglede en der kunne tale lidt polsk.
Sådan én boede så her. Ulykken skulle vise sig ganske alvorlig, idet den tilskadekomne desværre afgik ved døden. Hvad der var gået galt blev ikke nærmere
beskrevet, men der var noget med 100 meters dybde og en forholdsvis hurtig opstigning. Det forhindrede os dog indledningsvis i at komme ud af
parkeringspladsen. Men til sidst lykkedes det dog.
Vandretur
Vi havde besluttet at starte dagen med en lille vandre tur i det sydøstlige hjørne af Attersee. Hvad der var planlagt som ca. 30 minutters vandretur skulle
dog udarte sig til noget helt andet – nemlig 3½ times vandretur i et fantastisk skønt og meget kuperet terræn. I starten gik det meget opad. Høje trin og
dejligt varmt vejr gjorde, at sveden hurtigt sprang fra panden. Vores vandbeholdning blev hurtigt udtømt, men hvad gør det, når der pludselig kommer en kilde
ud af bjergvæggen, hvor der er lavet et tappested. Vand af fineste kvalitet og med en rigtig god smag. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg har smagt vand der var
bare tilnærmelsesvis så godt.
Efter at have fyldt vandbeholderen op, gik det videre opad. Skiltene viste det ene og det andet, men når man så kom til de næste skilte var det helt andre ting
der blev henvist til. Det blev derfor til en vandretur sådan lidt på må og få. Da vi nåede toppen af den rute vi havde valgt, stod en flot – men ikke færdig
bjælkehytte foran os. Jeg har altid drømt om en bjælkehytte, så jeg var da noget nysgerrig. På noget af tagkonstruktionen var der indhakket et årstal: 2010.
Noget kunne derfor tyde på, at man havde opgivet færdiggørelsen. Tæt ved huset var der en skade på skoven som godt kunne være resultatet af en lavine. Mon
ikke nogen har vurderet, at det er for farligt at bo her og derefter stoppet færdiggørelsen af denne ellers ret smukke bygning.
Ved siden af huset løb en lille bæk, og på den anden side gik en flok køer. Desværre ikke Milka køer, men tæt på. I stedet for den lilla farve var de mere brunlige.
Men da de fik øje på os, kom de stormende mod os. Vi blev enige om, at vi nok ikke var de ideelle personer til at snakke med den horde, så vi tog benene på nakken
og bevægede os ned af bakke. Igen blev der tale om en ualmindelig smuk tur. Let besværliggjort af naturens luner med deraf afbrudte stier, men frem kom vi. Igen
med sveden springende fra panden. Tilfældet gjorde dog, at vi igen havnede ved vores kilde, og dermed kunne få vores vandflaske genopfyldt og samtidig fylde kroppens
depoter op igen.
Med rystende knæ og trætte kom vi ned til bilen. Kørte lidt videre til ”Weissenbach-Einlauf” (udløbet af en å (nogle vil nok kaldet det en bæk) med det klareste vand man lige kan forestille sig), hvor
vi ville dykke. Parkeringsforholdene er måske ikke de bedste, og man skal også være let til bens for at komme ned til vandet, men det gik alt sammen. Igen var der
måske ikke alverden at se på. Åen der her løber ud i Attersee, fører en del med sig når sneen smelter i bjergene. Der var træstammer og massevis af blade.
Rødder så store som en velvoksen mand. Imellem alt dette fandt vi så også skelettet af den velkendte Scrat fra Ice Age filmene. Eller også var det en mus. Nå ja –
men den var ved at være pillet ren af de små ådselædere man dog finder i vandet. På 6 meter blev vandet dejligt varmt. Vi befandt os ved et tykt lag blade, og
disse afgav en enorm varme. Temperaturen steg i vandet til over 20 grader. Det var faktisk ganske rart at ligge her og blive varmet op. Efter over 1 time i vandet
kom vi så tilbage til P-pladsen og begav os så hjemover.
Vi havde egentlig besluttet os for ikke at få noget at spise, men blev dog enige om at tage på indkøb og se om vi kunne finde noget vi kunne lave en hurtig salat af.
Men vi var vist for tæt på lukketid. Der var intet der virkede interessant, så det blev til lidt mælk, og så selvfølgelig en is til hver af os som vi så kunne nyde
på vej hjem.
Det blev til tidligt i seng og så se lidt fjernsyn. Intet at berette her ud over at jeg igen blev bekræftet i, at jeg ikke skal have et TV selv.