Dykning i Attersee

Solen skinner. Det er ikke helt vindstille, og den vind der er der er grumme kold. Vi har indtaget vores Kaiser Frühstück, og er nu klar til at indtage dagen. Vi har besluttet os for at dykke tørt, så der er ikke nogen grund til at køre rundt med våddragter i bilen, så disse bringes op i lejligheden. Et kik i den dykkerguide der gives til alle dykkere der besøger området gør at vi beslutter os for at besøge stedet Wandl. Det ligger nede i den sydlige ende af søen ca. 15 km væk.

Parkeringspladsen ved dette site er dog temmelig fuld. Man er ved at fælde nogle træer så der bliver lidt mere lys. Vi venter en 10 minutters tid alt imens vi kikker på det arbejdende folk, og så er man færdig med dagens opgave. Vi undrer os lidt over den totale mangel på sikkerhedsudstyr blandt de arbejdende, men bliver enige om at disse ”Özi’s” blot ser lidt mere afslappet på mange ting.

Jeg har lovet ikke at skrive noget her om, hvorfor ”konen” var nødsaget til at køre tilbage til Hotellet for at hente sin regulator og sin dykker computer. Så det lader jeg være med. Det tog alt i alt dog lidt over en time, hvor jeg alene kunne sidde og nyde den fantastiske udsigt over Attersee alt imens jeg bliver ganske pænt solbrændt. Solen skinner nådesløst og jeg får da også en del farve. Jeg er dog heldigvis nødsaget til at sidde i underdragten, da vinden stadig er temmelig kold, så det begrænser da i det mindste farvepåføringen til ansigt og hænder. © Fmlaursen.dk

Da ”Fruen” kommer tilbage er hun sur på sig selv, og det lykkes mig slet ikke at få hende til at slappe af. Nu skal der altså dykkes. Hun har lige lavet sin tørdragt. Udluftningsventilen er udskiftet med en nyere version, og dragten er afprøvet i en lokal svømmehal i Dortmund. Vi kommer i vandet, og efter 5 minutter kravler vi på land igen. Udluftningsventilen er utæt, og nu er ”Fruen” altså blevet våd. Det her går bare rigtig godt.

Tilbage på land findes min 15 år gamle Viking tørdragt frem, og ”Fruen” skruer sig ned i den. Den sidder godt til, men det går lige. På med udstyret igen, og vi tager chancen.

Wandl er kendt for vraget af en Jeep der skal ligge på 12 meter. Den fandt vi aldrig. Svømmer man ned på 20 meter skal man efter en 10 minutters svømmetur kunne se nogle store sten. Formuleringen går på, at disse sten går ned til 35 meter, men det man mener, er at der ligger store sten fra 20 meter og ned til 35 meter. Der er altså mange store sten at se på. Men så er der vist ikke mere at sige om det. Det bliver til 45 begivenhedsløse minutter. Ingen fisk, ingen planter – ingenting at se på. Men vi blev våde, og den gode gamle Viking viste sit værd, og vil nu blive den udvalgte tørdragt for resten af ferien - om end helt tør - det var hun nu heller ikke og hætten overlevede heller ikke den voldsomme behandling da hun tog dragten på. Der er altså basis for lidt on site modifikation.

Mens vi pakker udstyret ned forsvinder solen bag bjerget og det bliver koldt igen. Vi skynder os at pakke og kører mod nord. Egentlig vil vi have et dyk mere, men det bliver ligesom ikke til noget. I stedet finder vi efter at have fået fyldt luft på flaskerne ved "Nixe" en græsplæne, hvor vi kan ligge og sole os lidt. Vi gør udstyret klar til i morgen - Hætten klippes af min gamle Viking Tørdragt, da den nu alligevel er færdig som gårdsanger. Vi planlægger at købe ind i det lokale supermarked, men det skal så vise sig at blive en løgn, da alle forretninger i dette ferieområde åbenbart lukker senest kl. 19:00. Så har vi lært det. Vi må altså igen ty til den stedlige restaurant.

Vi vil ikke spise os tykke, så vi vælger en ret med Knödel. Billigt og godt. Krofatter synes selv han er umådeligt sjov, men det kniber lidt for min humor at følge med, hvilket måske primært skyldes min manglende indsigt i den lokale dialekt. Det virker lidt som om han har fået lidt for mange snaps i løbet af dagen. Kromutter synes at være overbelastet med opgaver. Det er hende der står for rengøring, madlavning, vasktøj og hvad ved jeg. Hun ser da også noget træt ud. Vi gør hvad vi kan for at rose hende for hendes indsats. Det er ingen tvivl om at det er hende der holder det hele kørende.

Efter en lille gåtur – meget lille, det bliver jo tideligt mørkt her (ca. 2 timer før derhjemme i Silkeborg) – går det dog tilbage vores hybel. Det viser sig, at der i fjernsynet (jeg var ikke klar over at man laver fladskærmsfjernsyn i 15" nu om dage) er en udsendelse om fisk og dykning. Den ser vi så. Så fik vi da også set lidt fisk i dag.

En måske lidt kaotisk start på ferien, men det gjorde ikke dagen dårlig. Vejret skulle nu langsomt blive bedre. Det ser vi frem til. Vejret har som sådan ikke været dårligt, men vinden har været kold og er gået igennem marv og ben. Det må gerne ændre sig - og det har man da også lovet.